Derfor skal du få renset dine tagrender

Hvert år falder der omkring 100 tons regn, sne og slud i Danmark. Og en stor del af det falder i efteråret og om vinteren, hvilket lægger et stort pres på dit elskede hus – eller rettere på husets tagrender. Tagrenderne skal nemlig sørge for at lede vandet væk fra bygningen, og det er derfor utroligt vigtigt at sørge for løbende vedligeholdelse og rensning af tagrenderne.

Hvis dine tagrender stopper til, eller hvis de har skavanker, der medfører, at regnvand mv ikke ledes væk fra huset, kan du i værste fald risikere meget dyre fugt- og vandskader på dit hus.

Kan du selv forestå rensning af tagrender?

Teoretisk set kan du godt selv forestå en rensning af dine tagrender. Men det er ikke tilrådeligt. Det er altid bedst at lade et professionelt firma rense dine tagrender, så du er sikker på, at det bliver gjort ordentligt. Tagrenderne er ganske enkelt for vigtige til, at du selv bør stå med ansvaret.

Ved at lade et professionelt firma stå for det, sikrer du først og fremmest, at rensningen vil foregå professionelt og ordentligt, ligesom du kan være sikker på, at eventuelle huller i tagrenderne, utætheder og andre skavanker bliver opdaget og udbedret. Men derudover har du også en garanti for, at dine tagrender er klar til en lang og våd vinter.

Hvis du insisterer på selv at gøre det, skal du starte med at fjerne alle blade fra tagrenderne med en tagrendeskovl. Dernæst skrubber du tagrenderne med en grov børste og slutter af med at spule dem med vand.

Hvordan foregår en professionel rensning af tagrender?

Hvis du hyrer et professionelt firma til at stå for rensning af tagrender, så afhænger processen en smule af, hvilken type hus du bor i. Hvis du bor i en etageejendom, vil rensning ske ved en særlig støvsuger, så der ikke skal bekostes stilladser og stiger til processen. Her kan personen stå på jorden med et langt støvsugerlignende apparat med kamera og på den måde få renset dine tagrender i dybden.

Har du et helt almindeligt hus eller villa, sker rensningen ved, at firmaet først gennemgår dine tagrender for huller og utætheder, ligesom de undersøger, om der er dele af tagrenderne, der trænger til en udskiftning. Dernæst samles alle blade, kviste og snavs op fra tagrenderne, der herefter rengøres grundigt. Slutteligt spules tagrenderne igennem, og faldet på nedløbsrøret tjekkes, så du er sikker på, at vandet ledes den rigtige vej væk fra huset.

Hvor ofte skal du foretage rensning af tagrender, og hvornår er det bedst?

Du bør rense tagrenderne minimum én gang om året. Det absolut bedste tidspunkt at foretage rensning af tagrender på, er lige efter løvfaldet om efteråret, hvor træerne har tabt sine blade, og hvor du kan være sikker på, at det er minimalt, hvor meget snavs, kviste og blade, der vil sætte sig fast i tagrenderne. Derudover sikrer du også på dette tidspunkt, at tagrenderne er helt klar til det store ryk ind af sne, slud og regn, som det danske efterår og vinter typisk er velsignet med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *